Spænding i Bludenz: fødeafdelingen lukker – hvad nu med regionen?
Lukningen af fødeafdelingen i Bludenz fra 2026 udløser diskussioner om sundhedspleje i Vorarlberg.

Spænding i Bludenz: fødeafdelingen lukker – hvad nu med regionen?
I Vorarlberg vækker den varslede lukning af fødeafdelingen på Bludenz Statshospital fra 2026 stor begejstring. Denne beslutning, der blev truffet som led i en omfattende omstrukturering af hospitalslandskabet, opfattes af mange som en "afmærkning". Især den sydlige del af landet er ramt, hvor Bludenz-hospitalet ses som centralt for at imødekomme befolkningens behov for lægehjælp. Den lange rejse til Feldkirch – det nærmeste hospital – kan blive en reel udfordring for de kommende forældre og deres familier. Dette rejser spørgsmål om tilgængeligheden og kvaliteten af sundhedsydelser, som allerede er begrænset i landdistrikterne bpb.de rapporteret.
Borgmesteren i Bludenz, Simon Tschann (ÖVP), udtrykte sin skuffelse over den manglende involvering af personalet i beslutningsprocesserne og bebudede modstand mod lukningen. Borgmesteren i Gaschurn, Daniel Sandrell (ÖVP), beskriver også lukningen som et "alvorligt slag for hele regionen". I denne sammenhæng appellerer SPÖ til delstatsregeringen og taler om en "sort dag" for sundhedsvæsenet, efter at der allerede er indsamlet 4.400 underskrifter til et andragende om at bevare fødeafdelingen. Vorarlberg Medical Association, med præsident Burkhard Walla i spidsen, viser forståelse for flytningen til Feldkirch på grund af det lave antal fødsler, men stiller spørgsmålstegn ved hospitalsdriftsselskabets (KHBG) evne til kompetent at styre større fusioner som led i hospitalsreformer.
Udfordring for sundhedsvæsenet i landdistrikterne
Bekymring om lægehjælp i landdistrikterne er ikke ny. Ligesom undersøgelserne vedr bpb.de viser, mangler mindre tæt befolkede områder ofte specialiserede medicinske faciliteter og har et begrænset antal sundhedsudbydere. Disse forhold fører til lange rejser til specialister, og en sådan lukning kan have alvorlige konsekvenser for patienter, der er afhængige af døgnbehandling. Især ældre mennesker i landdistrikterne mangler ofte plejemuligheder tæt på hjemmet, hvilket forværrer situationen yderligere.
Selv om delstaten Vorarlberg planlægger at bibeholde alle syv hospitalssteder, vil den kun gerne tilbyde specialområderne én gang i hver nord- og sydregion. Statssundhedsrådmand Martina Rüscher (ÖVP) gør det klart, at sygehusbehandling tæt på hjemmet ikke længere vil prioriteres. Denne udvikling kan resultere i en grundlæggende ændring i leveringen af sundhedsydelser i landet.
Vejen til Feldkirch og de politiske reaktioner
Innovationer i sundhedssektoren er ofte kontroversielle, og det er derfor ikke overraskende, at NEOS også støtter lukningen, men understreger, at bedre pleje på et centralt sted ville give mest mening. På trods af den politiske opbakning, der ligger til grund for skridtet med et pragmatisk syn, bliver beslutningstagerne mødt med modstand. Bekymringer om lægehjælp til befolkningen i landdistrikterne skal tages alvorligt, så der også i fremtiden kan garanteres sundhedspleje af høj kvalitet.
En rapport, der tager KHBG til opgave, kritiserer ikke kun organisationen og kommunikationsevnerne, men også manglerne i hospitalsledelsen. Presset på de ansvarlige er stigende, især i lyset af de stigende krav til læge- og sygepleje i landdistrikterne. Udviklingen i Bludenz sundhedslandskab kan derfor ses som et symbol på en større tendens inden for offentlige tjenester.