Viennesisk uddannelsesmøde: 450 millioner euro for vores børns fremtid!

Viennesisk uddannelsesmøde: 450 millioner euro for vores børns fremtid!

Wien, Österreich - I går var der en vigtig uddannelsestale på den østrigske Bundesverlag (ÖBV) i Wien, hvor mere end 100 lærere fra alle uddannelsesniveauer deltog. Forbundsminister Christoph tilbage fra NEO'erne understregede den centrale rolle, som uddannelsen for samfundets fremtid. Med præsentationen af ​​forskellige initiativer ønsker han bedre at udvikle børnenes talenter og udstyre skolerne mere bæredygtigt.

Et vigtigt mål for ministeriets politik er at forbedre rammerne for lærere. Et obligatorisk andet år introduceres i børnehaven, hvilket bør bidrage til tidlig social integration og sprogundervisning. På trods af de eksisterende spareforanstaltninger planlægger ministeriet at investere 450 millioner euro i uddannelsessystemet i de næste to år.

Lærermangel som et centralt problem

En central bekymring for tilbagevenden er kampen mod læreren mangler indtil slutningen af ​​hans periode. Udfordringen er imidlertid alvorlig: omkring 60% af børnene i Wien har ikke tysk som første sprog. Mange af disse børn har utilstrækkelige sprogfærdigheder, og antallet af finansieringslærere øges fra 650 til 1.300 for at intensivere sprogstøtte. Fra skoleåret 2025/26 tilbydes sprogstøtte også specifikt om eftermiddagen for at lindre den aktuelle mangel på plads.

Dette problem er ikke kun i Østrig, men også i Tyskland. I en aktuel diskussion om lærernes situation understreges det, at manglen på kvalificerede arbejdstagere præsenterer skoler med enorme udfordringer. Ifølge den uddannelsesekspert som Dr. Heike Schmoll og professor Dr. Harm Kuper lykkes i mange grundskoleelever: Inde i, minimumsstandarderne i matematik og tysk. Årsagerne er forskellige: gamle lærere, stigende antal studerende og for få unge i undervisningen.

Rollen som digital uddannelse

tilbagevenden og andre uddannelseseksperter anerkender behovet for at integrere digital uddannelse i lektionerne. Uddannelsessystemet i Tyskland viser, at der altid er pres på systemet, der styrkes af integrationen af ​​flygtninge og manglen på specialister. I de sidste ti år er uddannelsesudgifter steget med 46%, men på samme tid er andelen af ​​bruttonationalproduktet kun steget med 0,2 procentpoint. Derfor forbliver spørgsmålet om bæredygtige koncepter og et klart ansvar i uddannelsessystemet.

Derudover bonus på 60 millioner euro, som vil blive brugt i skoler til bedre udstyr fra skoleåret 2026/27. Skoler skal være i stand til autonomt at beslutte brugen af ​​skolebøger og digitale medier i fremtiden, hvilket er en vigtig foranstaltning til at opdatere uddannelsessystemet.

Ifølge eksperterne er mange lærere overbelastet, hvilket også kan forklare den høje nedrivningsgrad blandt lærerstuderende. Kun 35% af lærerne formår at arbejde sundt indtil pensionering. Det er tydeligt, at styrkelse af skoleledelsen og at skabe bedre arbejdstidsmodeller er afgørende for at behandle listen over udfordringer inden for uddannelsesområdet på lang sigt.